Specialinddækninger laves efter dine mål/tegning.
Skal du bruge en inddækning, som ikke findes i vores standard sortiment?
Så tøv ej, vi har egen bukkemaskine og kan derfor bukke efter dit behov og størrelse.
Vi hjælper dig med at finde den rigtige løsning, uanset om du er privat eller professionel.
Send os dine mål eller tegning/skitse i dag på info@profilmetal.dk, så laver vi et tilbud på dine specialinddækninger.
Ønsker du f.eks. en speciel hjørneinddækning med vinkel på 70 grader, der er 20 x 20 cm, længde på 200 cm og med ombuk på begge sider, der er 1 cm. hver vil den på vores tilbud/ordre skulle hedde:
Spec. inddækning: 10-200-200-10×2000 mm.
Bukkes: 70 grader.
Vi tilbyder at fremstille dine specialinddækninger i præcise mål. Vores bukkemaskine har enkelte tekniske begrænsninger, som du kan se herunder. Som udgangspunkt arbejder vi med længder på 2,00 meter, men ved fx døre og porte er 2,50 meter ofte en bedre løsning. Har du behov for kortere eller længere længder end disse standardmål, er du meget velkommen til at kontakte os for et tilbud.
OBS: Indvendige bukkeflader kan ikke være mindre end 20 mm. Det ses f.eks. på vores vandnæse:
Produktionsmål på nedenstående er: 10-25-25-80×2000 mm.
OBS: Indvendige bukkeflader, som f.eks. et U-profil, kan i toppen ikke være mindre end 50 mm., da bukkemaskinen skal bukke i samme retning fra begge sider.
Hvis vi tager målene fra toppen:
80 mm. kan være længere eller kortere.
25 mm. kan være 20 mm. eller længere.
25 mm. kan være 20 mm. eller længere.
Dine inddækninger produceres i samme materiale som dine tag- eller vægplader, så du undgår farveforskelle og får et harmonisk udtryk. Vi tilbyder overflader med 10–40 års garanti, hvilket sikrer lang levetid og tryghed. Da stål er 100 % genanvendeligt, er det et ansvarligt materialevalg, der giver dig en løsning med både kvalitet og omtanke.
Vi leverer typisk inden for 3–10 dage, afhængigt af den ønskede løsning. Kontakt os gerne for nærmere information eller ved tvivl om farve og belægning på telefon 56 63 02 22.
Send os dine mål eller tegning/skitse i dag på info@profilmetal.dk, så laver vi et tilbud på dine specialinddækninger.