Ja, vi har monteringsvejledning til de fleste af vores plader. Princippet for montering er stort set det samme for alle trapez- og sinusplader, så hvis du har valgt en plade uden monteringsvejledning, kan du komme langt ved at se de andre vejledninger.
Har du spørgsmål, så kontakt os gerne. Du kan finde alle monteringsvejledninger her.
Montering af et ståltag er nemmere end man tror. Vi har lavet en monteringsvejledning, som på 14-18 sider gennemgår de trin, som man skal igennem. Lige fra opmåling til montering af de forskellige inddækninger.
Lægteafstanden varierer fra profil til profil, så for at få det helt præcise svar, skal du se monteringsvejledningen.
Når du måler op, skal målet være fra midt til midt på lægten eller fra top til top. Så har du en korrekt lægte-afstand. F.eks. kræver Tagstenspladen en lægteafstand på 348 mm.
Ved trapez- og sinuspladerne skal du beregne 7-8 skruer pr. m2. Ved tagstenspladen skal du beregne 10-12 skruer pr. m2.
Til montering skal du anvende 35 mm selvborende skruer eller 60 mm selvborende skruer, hvis det skal sidde ekstra godt fast.
Til overlap skal du anvende overlapskruen – beregn her 2,5 skrue pr. m2.
Til montering i stål skal du anvende borskruen, der kan gennemtrænge op til 2,5 mm stål. Har du brug for en kraftigere skrue, så kontakt os og få en pris.
Når der er storm, hører vi nogle gange om stålplader, der flyver af. Det sker typisk, fordi pladerne ikke er korrekt fastgjorte. Så lad være med at spare på skruerne eller sætte pladerne fast med overlapskruer. Husk også, at vores garanti kun dækker, når du bruger de korrekte skruer.
Du beregner 1 skrue pr. meter af lægteskruer og 1 skrue pr. 0,6 meter for klemlisteskruer.
Som alternativ til den almindelige lægteskrue kan du anvende en justerbar lægteskrue. Den justerbare skrue er specielt anvendelig ved ældre og skæve tagkonstruktioner.
Ja, man kan godt lægge et nyt tag oven på det gamle tag, hvis det gamle tag f.ek. er Bølgeplader eller Tagpap. Man kan ikke lægge et nyt tag oven på f.eks. et gammelt tegltag, stråtag eller betontegltag.
Det afhænger af størrelsen på taget, men et gennemsnitligt hus på 120 m2 kan normalt monteres i løbet af 1-2 ugers tid.
Dog kan skotrender, skorstene, tagvinduer m.v. forlænge processen, da det kræver ekstra tilskæring. Et saddeltag med to lige tagflader er hurtigere end fx et valmet tag.
Brug aldrig vinkelsliber: En vinkelsliber giver for voldsom opvarmning i snittet og gnisterne brænder ned i pladens overfladebelægning. Begge dele kan give rust.
Vi fraråder generelt rundsav, men du kan skære pladerne med en rundsav med nedsat hastighed (max 2400 omdrejninger pr. minut), eventuelt med en speedy-cut-klinge.
En pladenipler, pladeskærer, stiksav, el-pladesaks, pladestanser eller hånd-pladesaks er langt bedre valg. Husk, at du får det pæneste og mest lige snit med en føringsskinne.
Hvis du ikke skal skære så meget er en stiksav med metalklinge et udmærket redskab.
Du kan bruge en el-pladesaks til at skære på langs af bølgerne, men brug den ikke på tværs.
Nej, ståltag er ikke mere modtagelige over for lyn end andre typer tage.
Hvis du vil undgå at gå på pladerne, kan du tilskære en krydsfinerplade eller OSB-plade, som du beklæder med f.eks. et stræklagen på bagsiden (den side, der vender ned mod tagpladen).
Hvis hældningen ikke er for stejl, kan du skubbe dig rundt på tagpladen med hænderne. Din plade skal selvfølgelig være stor nok til, at du kan sidde på den og til, at trykket bliver fordelt mellem flere profiltoppe.
OBS: Anvend tippet her på eget ansvar!
Ståltag vejer kun ca. 4,5 kg pr. m2. Det gør både, at du kan lægge det oven på et eksisterende eternittag, at pladerne er nemme at arbejde med og kan bruges til letvægtskonstruktioner.
Vi anbefaler en nedstryger ved aluzink-tagrender. Ved plasttagrender anbefaler vi en fin-tandet sav.